Få skræddersyet

Din rejse til Grenada

image

I det sydøstlige Caribien ligger der en ø, Grenada, som muligvis er grunden til, at I kan finde krydderier som vanilje og kanel ude i køkkenet. 

Grenada eller – The Spice Island, er nemlig en af verdens største eksportører af krydderier. Når I går igennem fantastiske St. Georges, hovedstaden på øen, så kan I ligefrem dufte muskatnød, som hænger i luften over denne tropiske ø. Øen har utroligt smukke sandstrande og grønt terræn, som gør denne ø til en af de flotteste i hele Caribien. 

 

Findes der mon en ø, hvor I kan opleve fortryllende strande, frodigt landskab, hyggelige og maleriske byer, super snorkling, ikonisk kultur og et sted, som er uturistet? Ja, og svaret er Grenada. Gemt væk imellem øerne Tobago, Barbados og Grenadinerne ligger denne caribiske perle.

 

Øen er mulighvis den mest fleksible af dem alle. Der er noget for alle, og landet gør en dyd ud af at kommunikere dette. Så snart I sætter fødderne på øen, bliver I modtaget med åbne arme af lokalbefolkningen – som mange siger, er Caribiens varmeste. De store smil, et venligt hej og viljen til at hjælpe er helt normalt på Grenada, så tag imod det med åbne arme, og vi garanterer, at I får en alletiders ferie.

 

 

Din rejse til Grenada

  • Vandsport
  • Natur
  • Kultur
  • Strand
  • Dyk/Snork
  • Gourmet
  • Uturistet
image

VANDSPORT:

Hvis I altid har forestillet jer at udforske en af Caribiens øer fra vandet, så er Grenada det helt rette sted for jer. Lej eksempelvis en kajak og begiv jer nedad kysten, hvor man hurtigt vil se, hvorfor Grenada har så meget forskelligt at byde på. Eller tag på en snorkeltur rundt om øen, hvor man bliver guidet ind i små bugter og ser Grenadas historie både under og over vandet. Øen tilbyder masser af muligheder, det er bare med at vælge det helt rette for netop jer.

image

NATUR:

Naturen på Grenada er smuk men tæmmet, og man forstår hurtigt, hvorfor turister nyder at vandre rundt på denne ø. Her finder man bl.a. Grand Etang National Park & Forest Reserve, hvor man finder en stor variation af smukke planter, blomster og ikke mindst dyr. Andetsteds på øen kan man eksempelvis tage forbi Annandale Falls, som ligger i bjergene nord for St. Georges. Her kan man bade i bunden af vandfaldet, mens man kan se lokale hoppe i fra toppen, hvor der er ca. 10 meter ned.

image

KULTUR:

Mens man troede, at Grenada kun byder på strande, natur og undervandsliv, så er øens historie ikke til at tage fejl af. Tag til Fort George, som blev bygget i 1705 af franskmændene. Her kan man til dags dato se en stor sort kanon, som står og peger ud over havet. Dette for at beskytte øen i gamle dage. Man kan også tage en tur til fods igennem de maleriske havnefronte i henholdsvis St. Georges og Carenage, som er to af de hyggeligste byer i Caribien. Eller tag til Dougaldston Spice Estate og oplev, hvordan en af Grenada’s ældste muskatnød-plantager kører. Her kan man se, hvordan diverse krydderier bliver til, og naturligvis købe en souvenir med hjem.

image

STRAND:

Strandene på Grenada er nogle Caribiens smukkeste, og de ligger som perler på en snor langs den spektakulære kystlinje. Én af de flotteste og den mest populære – Grand Anse Beach, er både populær blandt lokale og de få turister, som finder hertil. Her kan man bade i det turkisblå lune hav, mens man kan se frodige omgivelser der bl.a. inkluderer grønne områder og hyggelige havnebyer. En anden populær og noget mindre strand er Morne Rouge Bay, denne kendetegnes ved det roligere område og den perfekte badestrand.

image

DYKNING & SNORKLING:

Mens Grenada har rigeligt af højdepunkter ovenvande, så ligger nogle af de største under vandet. Her kan man bl.a. opleve øens underwater sculpture park, hvor man kan se skulpturer stå hånd i hånd i en rundkreds på bunden af havet. Man kan se denne park ved at snorkle over skulpturerne, men de opleves bedst ved at dykke ned og stå ansigt til ansigt med denne unikke kulturelle seværdighed.

image

KULINARISK:

The Spice Island er naturligvis også kendt for deres gode mad, som er højt elsket over hele Caribien. Man kan vælge mellem alt fra mad fra gadestande til lækkerier fra luksuriøse restauranter. Denne mad bliver velsignet med de krydderier, som Grenada er så kendt for at producere. Nede på Grenada’s sydkyst finder I bl.a. The Beach Club at Calabash, som serverer noget af det lækreste mad. Alt fra tapas til velsmagende seafood. Restauranten er en af øens absolut bedste.

image

UTURISTET:

Grenada er flottere og mere unik end adskillige andre rejsemål verden over, men den er også langt mere uturistet. Her ligger mange boutiquehoteller og knap så mange luksuriøse resorts. Når I slentrer nedad postkort-stranden Grand Anse, så vil I istedet for turister få øje på hyggelige lokale, som hygger med sin familie i det kridhvide sand. I vil se lokale stå ved den lokale strand-bar klar til at få en fyraftensøl, imens solen går ned over denne paradisø. Men de lokale ved, at det er et spørgsmål om tid før Grenada bliver en verdenskendt destination.

5

Hurtige facts om Grenada

Fact # 01

Gns. temp. sommer (MAJ-OKT)

30O

Fact # 02

Gns. temp. vinter (NOV-APR)

28O

Fact # 03

Valuta

XCD,USD

Vidste du, at Grenada også går under navnet "The Spice Island"? Øen er en af verdens ledende eksportører af alt fra kanel til vanilje og muskatnød.

Vidste du, at Grenada før i tiden har heddet Camerhogue, Concepcion og La Grenade, før briterne endegyldigt gav øen navnet - Grenada.

Fact # 04

Indbyggertal

110.000

Fact # 05

Dagligt madbudget pr. person, DKK

400,-

Andre tilbud

Aruba

Caribien

Aruba

Cayman Islands

Caribien

Cayman Islands

St Maarten

Caribien

St. Maarten

Turks & Caicos

Caribien

Turks & Caicos

  • Trelde Næsvej 95, 7000 Fredericia 
  • CVR: 37555495
  • Tlf: 71 74 72 71
  • Alle ugens dage fra kl. 10-22
© 2019 caribia.dk - Alle priser og informationer er vejledende og vi tager forbehold for fejl, prisstigninger, ændringer og udsolgte elementer (fly, krydstogt, hoteller mm.) Medlem af Rejsegarantifonden (Reg.nr 2688)