Få skræddersyet

Din rejse til Mauritius

image

“Jeg tror, at Gud først skabte Mauritius og derefter Himlen som en kopi deraf”.

Dette er en meget rammende beskrivelse af denne lille perle Mauritius i Det Indiske Ocean. Et absolut smukt land!

 

Flotte badestrande, diamantgrønt krystalklart vand, vild natur, god shopping og noget af verdens bedste street food – det er præcis, hvad I finder her. Mauritius har noget for enhver eventyrer – alene dét at være på selve øen er faktisk som at være med i et eventyr. Befolkningen er fantastisk, byerne flotte og historiske, og så gør det jo ikke noget, at en ferie på Mauritius er yderst prisvenlig. All inclusive er muligt langt de fleste steder, hvilket forhindre uventede udgifter og giver jer muligheden for ultimativ afslapning. 

Uanset hvor I ferierer henne på øen, så finder I fabelagtige badestrande og madoplevelser i verdensklasse. Nogle af de mere kendte områder inkluderer Grand Baie på den nordvestlige del af øen, Flic-en-Flac på vestkysten, Belle Mare på østkysten og det eksklusive Le Morne, hvor nogle af de mest luksuriøse hoteller ligger.

 

Er I en børnefamilie og ønsker at komme til Det Indiske Ocean, så er dette stedet for jer. Her er mange aktiviteter for de små, både på land og til vands. De forskellige resorts er gode til at lave underholdning, som passer til det yngre publikum. Og vores erfaring er, at når børnene er glade, er forældrene også!

I kan sammen vandre i den frodige natur. Hvor I kan opleve et væld af forskellige plantearter, ubeskrivelig smukke blomster og spændende dyr! På Mauritius findes også en ørken – Chamarel, som er helt speciel! Sandet er nemlig kendt for sine forskellige farver. Hvoraf kendenavnet “Seven Coloured Earth” kommer. Dette er også en oplevelse, som bestemt vil falde i god jord hos børnene.

Der er også mulighed for at få børnene med ud og snorkle, da korallerne ligger helt tæt på stranden! Det er en fantastisk oplevelse at få med hele familien! 

 

Mauritius er er det ideelle rejsemål – billederne nedenfor taler for sig selv!

Din rejse til Mauritius

  • Vandsport
  • Natur
  • Kultur
  • Strand
  • Dyk/Snork
  • Natteliv
  • All-Inclusive
  • Golf
  • Shopping
  • Børnevenlig
image

VANDSPORT- og oplevelser på Mauritius:

På Mauritius kan man kaste sig ud i et væld af vandsportsgrene. Prøv paragliding, hvor I svæver over det smukke grønne Mauritius. De store sukkerrørsplantager og de hvide sandstrande lyser op som stjerner på en klar himmel. Andetsteds kan I prøve vandski og surfing. Mauritius er et mekka for vandsport, så tag ud og udforsk øen udefra – nemlig fra vandet.

image

NATUR og udflugter på Mauritius:

Er I naturelskere? Så kom til Mauritius. Her kan I vandre igennem frodige skove, hvor I finder utallige blomster, planter, forskelligartede træer, tropiske dyr og masser af vandfald. Ét af de mest populære og spektakulære syn på Mauritius er Chamarel. Chamarel er faktisk ørken, men det er ikke en helt normal en. Her er sandet nemlig kendt for at have forskellige farver. Stedet kaldes også for “Seven Coloured Earth”.

image

KULTUR og religioner på Mauritius:

Mauritius’ kultur er i det store hele baseret på mangfoldigheden i befolkningen, hvilket også er grunden til at der ikke findes en officiel religion på øen. Hinduisme er en af de mere gængse, mens man også finder store grupper af buddhister og kristne. Når man kører eller går rundt på Mauritius kan man se store ligheder mellem Mauritius og Indien. Faktisk kaldes Mauritius ofte for “Indien Deluxe”. Rundt på øen finder man masser af templer og kirker.

image

STRANDE - populært på Mauritius:

Mauritius er et populært rejsemål for folk over hele verden. Et af de helt store højdepunkter på øen er strandene, som er kridhvide og med klart vand. Nogle af de bedste finder man på nord- og vestkysten, hvor Grand Baie og Flic En Flac er de mest populære. På den sydlige del af øen ligger Le Morne, som er hjemsted for flere ultra luksresorts, mens man på østkysten finder en af vores personlige favotitter – Belle Mare Beach.

image

DYKNING / SNORKLING langs kysten på Mauritius:

Snorkling og dykning er populært på Mauritius. Langs vestkysten finder man koraller helt tæt på strandene, hvilket gør det nemmere at snorkle direkte derfra. Derudover findes der adskillige gode dykkerområde ud for kysten, som dog kun kan nåes med båd.

image

NATTELIV og underholdning på Mauritius:

Nattelivet på Mauritius kan være lige så hyggeligt og vildt, som I ønsker det. På nordvest-kysten finder man Grand Baie, som er kendt for sin shopping, strande og ikke mindst natteliv. Her er der et stort udvalg af barer, natklubber og anden underholdning. I Flic En Flac længere nede ad kysten, er Kenzi Bar en lokal favorit.

image

ALL INCLUSIVE på Mauritius:

Uanset hvilket hotel man skulle ønske at holde sin ferie på, så er chancen for, at I kan få all inclusive, rigtig god. Store som små resorts fra øst- til vestkysten tilbyder dette populære koncept, som inkluderer mad og drikke døgnet rundt. All Inclusive kan være en god idé for dem, som ønsker at holde styr på sine udgifter hjemmefra.

image

GOLF på Mauritius:

Spredt over hele Mauritius og ofte ved de mest luksuriøse resorts, ligger de mest grønne golfbaner, som er populær blandt turister og golfentusiaster. Ved Shangri-La hotellet ligger Le Touessrok, som er designet af Bernhard Langer. Omgivelserne ved denne golfbane er nogle af de bedste i hele verden. Andetsteds er Heritage Golf Club, Anahita og Belle Mare Plage også verdensklasse golfbaner.

image

SHOPPING - her handler du på Mauritius:

Tasker, tøj, sko, parfumer og lokale souvenirs. Det er blot nogle af de ting I kan shoppe med hjem fra Mauritius. Oppe i Grand Baie finder man massevis af souvenirs fra de mange bazerer langs vejen. Andetsteds finder man Bagatelle Mall of Mauritius, som er det mest berørte af dem alle.

image

BØRNEVENLIGE oplevelser på Maurituis:

Mauritius er fyldt med børnevenlige strande med roligt vand, dejligt sand og tæt på de hoteller, hvor de fleste turister bor. Et godt eksempel er Pereybere Beach, som også er de lokales favorit. Her kan man alt fra at bygge sandslotte til blot at ligge og nyde solens stråler. På øen findes der også mange store resorts, som er perfekt indrettet til familier. Store lejligheder, suiter og resorts, som har underholdnings-personale ansat. Alt dette for at sikre, at besøgende familier for det perfekte ophold.

5

Hurtige facts om Mauritius

Fact # 01

Gns. temp. sommer (MAJ-OKT)

25O

Fact # 02

Gns. temp. vinter (NOV-APR)

30O

Fact # 03

Valuta

MUR

Vidste du, at Mauritius er det udviklingsland i verden, hvor befolkningen i lever længst tid? De bliver i gennemsnit 73 år gamle.

Vidste du, at Mauritius' primært eksporterer sukkerrør, som også udgør ca. 85% af alt land på Mauritius?

Fact # 04

Indbyggertal, mio.

1,3

Fact # 05

Dagligt madbudget pr. person, DKK

500,-

Andre tilbud

Maldiverne

Det Indiske Ocean

Maldiverne

Seychellerne

Det Indiske Ocean

Seychellerne

Anguilla

Caribien

Anguilla

  • Trelde Næsvej 95, 7000 Fredericia 
  • CVR: 37555495
  • Tlf: 71 74 72 71
  • Alle ugens dage fra kl. 10-22
© 2019 caribia.dk - Alle priser og informationer er vejledende og vi tager forbehold for fejl, prisstigninger, ændringer og udsolgte elementer (fly, krydstogt, hoteller mm.) Medlem af Rejsegarantifonden (Reg.nr 2688)