Få skræddersyet

Din rejse til Mexico

image

Velkommen til Mexico – et af verdens mest fleksible rejsemål!

I Mexico finder I alt fra maya-ruiner til eksotiske strande og svømning med delfiner. Og så er det også hjemland for guacamole og nachos!  Restauranterne ligger som perler på en snor, strandene er nogle af verdens bedste og stemningen er i top.

 

Mexico er et stort land med 120 millioner indbyggere. På Yucatan Halvøen som vender ud mod det hypnotiserende Caribiske Hav, lever der omkring 2 millioner heldige sjæle. De bliver hvert år velsignet med utrolige mængder solskin. I denne del af Mexico finder man nogle af de mere populære destinationer, som inkluderer dynamiske Cancun og hyggelige Playa Del Carmen.  I Bacalar kan I bo ud til en lagune, som har 7 forskellige nuancer af blå. Om aftenen kan I nyde solnedgangen over et af verdens syv nye vidundere, Chichen Itza. Et helt magisk syn! 

 

I månederne januar til marts kan I deltage i det årlige spring break. Mens I i sommermånederne kan få unikke oplevelser som snorkling med hvalhajer eller synet af havskildpadder, som kommer op på stranden i Cancun, hvor de graver hul i sandet og lægger deres æg. Især børnene finder denne oplevelse meget spændende. Yucatan Halvøen er for alle – børnefamilier, venner og par, og er bestemt også noget for jer.

 

Vi skræddersyr rejsen efter jeres ønsker, så I kommer afsted på jeres livs rejse. 

Rejseforslag til denne destination



Din rejse til Mexico

  • Vandsport
  • Natur
  • Kultur
  • Strand
  • Dyk/Snork
  • Natteliv
  • All-Inclusive
  • Golf
  • Shopping
  • Børnevenlig
image

VANDSPORT og jetski i Mexico:

Hvis vandsport er et stort ønske på rejsen, så kan Yucatan Halvøen i Mexico være det helt rette. Her er der et bredt udvalg, hvilket blandt andet inkluderer paragliding, jetski og meget mere. Nord for Cancun er det i løbet af året muligt at kitesurfe, da vandet er lavvandet og vinden er konstant, hvilket giver perfekte forhold. I det sydlige Yucatan kan man bl.a. tage en kajak ud på søen ud fra Bacalar, som siges at have 7 forskellige nuancer af blå. En storartet oplevelse.

image

NATUR og underjordiske oplevelser i Mexico:

Mange turister drager til Yucatan, fordi de ønsker en super badeferie på et dejligt resort. Men Yucatan byder på meget mere end det. Naturen på halvøen er strålende, hvor en af de store attraktioner af de mange underjordiske vandhuller – Cenotes, hvor man kan bade og snorkle. Vandet er utroligt koldt og så klart som vand kan være, men det er en utrolig oplevelse og meget anbefalelsesværdigt. Man kan derudover tage med på diverse ture, hvor man bl.a. kan zipline.

image

KULTUR og historie i Mexico:

Yucatan Halvøen er et populært rejsemål blandt turister, hvilket bl.a. skyldes kombinationen af natur, strand og ikke mindst kultur. Maya-kulturen i Mexico er kendt over hele verden, og er til stadighed en stor del af Mexico’s arv. På Yucatan kan man udforske maya-ruinerne i Tulum, som er et stort område med store som små historiske ruiner. Slentre en tur mellem ruinerne, hvor leguaner ligger og soler sig, mens I kan høre brusen fra Det Caribiske Hav, som ligger få meter væk. Eller oplev et af verdens syv nye vidundere – Chichen Itza, som ligger 3 timer vest for Cancun. Chichen Itza er en stor pyramide, som hvert år besøges af millioner af mennesker.

image

STRANDE - strandferie i Mexico:

Strandene i Mexico er en af de største attraktioner. Det funklende turkisblå hav, det lune vand og dejlige sandstrande er noget, som går rent ind hos både besøgende såvel som lokale. Strandene ligger hele vejen nedad den såkaldte Riviera Maya, som kystlinje er opkaldt. Den strækker sig fra det sydlige Cancun og hele vejen ned langs kysten. Her finder man smukke pudder-sandstrande som eksempelvis i Playacar ud for Playa Del Carmen og i Tulum, hvor Playa Paraiso ligger – en af de absolut bedste. Så planlægger I en strandferie til Mexico, så er I bestemt ikke forkert på den!

image

DYKNING & SNORKLING i Mexicos koralrev:

Mens livet ovenvande er fantastisk i Yucatan, så findes der også en helt anden verden under vandet. Verdens andet længste koralrev, kun overgået af Great Barrier Reef i Australien, ligger ud fra kysten i Mexico. Det nyder den lille paradisø Cozumel godt af. Her finder man noget af verdens bedste dykning og snorkling, hvilket bl.a. inkluderer havskildpadder, rokker, hajer og meget mere. I sommermånederne kommer flere hundrede hvalhajer forbi Isla Mujeres, som er en ø 15 minutter ud for Cancun. Dem kan man frit snorkle med, da de kun spiser plankton. Disse hajer kan være alt fra 10 meter til 25 meter lange.

image

NATTELIV og natklubber i Mexico:

Nattelivet på Yucatan Halvøen er et af Caribiens allerbedste. Her finder I legendariske steder som Coco Bongo og Señor Frogs, mens latinamerikas største natklub ligger i Cancun. Nattelivet kulminerer i månederne januar til marts, hvor tusindevis af amerikanere udnytter ferien og drager til bl.a. Mexico. Her bliver der festet dagen og natten lang til musikken fra stjerne DJ’s og store musikere. Yucatan Halvøen sover aldrig, så hvis I er til lange nætter, så tag til Mexico.

image

ALL INCLUSIVE i det luksuriøse Mexico:

Mexico og i særdeleshed Yucatan Halvøen er et af de bedste steder i Caribien såvel som i verden, hvis man ønsker en fremragende all inclusive ferie. Her kan man vælge blandt standard 3-stjernede hoteller til de mest luksuriøse 5-stjernede hoteller, som man kan forestille sig. De to mest kendte destinationer for dette er Cancun og Playa Del Carmen, som tilsammen har flere hundrede hoteller, som tilbyder en stressfri ferie. Her kan man mæske sig i lækker mad og drikke cocktails 24 timer i døgnet, hvis man skulle ønske det. En fabelagtig måde at holde ferie på, hvor Mexico kan overgå dine forventninger.

image

GOLF og golfbaner i Mexico:

Hvis man ønsker en golferie kombineret med eksempelvis all inclusive, så er Yucatan et godt sted for dette. Der ligger adskillige golfbaner spredt over Yucatan, og de er høj kvalitet. Golflegenden Jack Nicklaus har designet flere af disse, bl.a. én i Merida og én ved Moon Palace langs Riviera Maya. Hvis man ønsker et resort, som har sin egen golfbane tilknyttet, så findes dette også på eksempelvis IBEROSTAR Cancun, som på den ene side af vejen kan tilbyde en super sandstrand, mens at man i “baghaven” finder en 18 hullers golfbane. Det må da være en golfers drøm?

image

SHOPPING i Mexico:

Hvis I trænger til at komme på ferie for både at bade og opleve, men ikke vil undvære den ugentlige shopping, så kan Mexico opfylde jeres drømme. Her finder man alverdens shopping, hvilket inkluderer alle luksusbrands fra Gucci til Prada og Louis Vuitton, mens man også kan shoppe souvenirs i bl.a. Market 28. Der findes store shoppingcentre i Cancun området, hvor man også kan erhverve sig mange tax-free varer.

image

BØRNEVENLIGE oplevelser i Mexico:

Yucatan Halvøen er kendt for at have noget for alle – og således også børnene. Her er resorts med fantastiske pools, underholdning, smukke strande og masser af aktiviteter for store som små børn. Én af de største og mest anbefalelsesværdige attraktioner er delfinsvømning. Det finder sted på paradisøen Isla Mujeres, som ligger en 15 minutters bådtur fra Cancun. Her får børn lov til at kramme, kysse og lege med delfinerne, som gladeligt deltager. Der er også adskillige forlystelsesparker, hvor man kan zip-one, svømme i grotter og meget andet.

5

Hurtige facts om Mexico

Fact # 01

Gns. temp. sommer (MAJ-OKT)

31O

Fact # 02

Gns. temp. vinter (NOV-APR)

28O

Fact # 03

Valuta

MXN,USD

Vidste du, at mere end en tredjedel af hele Mexicos omsætning fra turisme genereres i Cancun på Yucatan Halvøen?

Vidste du, at verdens andet længste koral rev ligger langs kysten ud for Yucatan Halvøen? Det er kun overgået af Australiens Great Barrier Reef.

Fact # 04

Indbyggertal, mio.

2

Fact # 05

Dagligt madbudget pr. person, DKK

250,-

Andre tilbud

Cayman Islands

Caribien

Cayman Islands

Bonaire

Caribien

Bonaire

Martinique

Caribien

Martinique

St Barts

Caribien

St. Barts

  • Trelde Næsvej 95, 7000 Fredericia 
  • CVR: 37555495
  • Tlf: 71 74 72 71
  • Alle ugens dage fra kl. 10-22
© 2019 caribia.dk - Alle priser og informationer er vejledende og vi tager forbehold for fejl, prisstigninger, ændringer og udsolgte elementer (fly, krydstogt, hoteller mm.) Medlem af Rejsegarantifonden (Reg.nr 2688)