Få skræddersyet

Din rejse til St. Barts

image

St. Barts eller Saint Barthélemy som det officielle navn lyder, er en absolut glamorøs ø.

St. Barts ligger kun en kort tur med færgen fra St. Martin i det nordøstlige Caribien.

De rige og berømtes ø byder på flot, grøn natur, eminente sandstrande, gourmetrestauranter og så er det en ø, hvor der hersker komplet fred og ro. Perfekt til turen, hvor man skal lade batterierne op på stranden. Øen er desuden hollywoodkendissernes yndlingsdestination, og det er absolut ikke uden grund. 

 

Denne ekstravagante paradisø byder på alt, hvad hjertet begærer. Tag eksempelvis en rolig gåtur igennem Gustavia – hovedstaden og en af de smukkeste i Caribien. Navnet udspringer fra det svenske sprog, og netop Sverige har i en længere periode ejet St. Barts. Oplev vaskeægte postkort-strande som Saline Beach, Governors Beach og de kendtes favorit – St. Jean Beach.

 

Hvad venter du på? Grib kameraet, husk badebukserne og glem ikke din pung, for selvom St. Barts er en af de mest spektakulære caribiske øer, så er det også en af de dyreste og mest ekstravagante.

Din rejse til St. Barts

  • Vandsport
  • Kultur
  • Strand
  • Shopping
  • Gourmet
  • Uturistet
  • Ekstravagant
image

VANDSPORT:

Mens St. Barts i den grad passer til dem, som ønsker perfekte hvide sandstrande, shopping, natur og god mad, så er der også rigeligt med vandsport at vælge imellem. De mest populære vandsportsgrene inkluderer blandt andre kite- og windsurfing, som man kan finde på enkelte strande det meste af året. Her kan I imponere de nysgerrige blikke på stranden, mens I suser over det funklende Caribiske Hav.

image

KULTUR:

I tænker måske, hvordan kultur kan være så vigtig en del af en så lille ø? Men det er nu engang sandheden og et faktum på St. Barts. Rundt omkring i den charmerende by Gustavia, kan man stadigvæk se svenske gadenavne som eksempelvis Nygatan. St. Barts var faktisk fransk, men svenskerne fik St. Barts mod at afgive handelsrettighederne i Göteborg. Sverige regerede på St. Bars i 94 år, før Frankrig købte øen tilbage i slutningen af det 19. århundrede.

image

STRANDE:

Strandene på St. Barts har og vil for altid være en af de helt store tiltrækningspunkter. Her finder man nogle af Caribiens og verdens bedste, så det er ikke så underligt at St. Barts er en drømmedestination for mange. Nogle af de bedste strande tæller eksempelvis Saline, Governor’s og St. Jean Beach, hvor man finder det de fleste strandhungrende mennesker ønsker – hvidt pulversand, varmt lyseblåt hav og rolige vande. Det er alt sammen noget I finder på denne caribiske favorit.

image

SHOPPING:

Hvis I vil på ferie til en ø, hvor I kan kombinere high-end shopping med resten af de normale ferieaktiviteter, så kan St. Barts være den rette destination. Øen er i høj grad influeret af de rige og kendte fra bl.a. USA, så I finder naturligvis de store brands som Hermés, Louis Vuitton og Cartier. Derudover findes der mange smykkebutikker. De mest kendte shoppinggader er Quai de la République, Rue du Roi Oscar II og Rue du Général de Gaulle. Hvis I fortrækker centre fremfor gader, så er Plaza Carré d’Or i Gustavia den perfekte løsning.

image

KULINARISK:

En af de bedste ting ved St. Barts er al den gode mad, som man kan smage på øen. På øen er det vigtigt ikke blot at leve efter ordsproget “spise for at leve”, men mere end det. Restauranterne på St. Barts forsøger at tage gastronomien til et helt nyt niveau. Men det er ikke kun muligt at spise på gourmetrestauranter. Der findes rigeligt med lokale restauranter, hvor I kan få alt fra seafood til andre franske specialiteter.

image

UTURISTET:

For mange er St. Barts en drømmedestination. Det grønne landskab, det selvlysende blå hav, den netop omtalte mad og meget mere. Men for mange forbliver det ved drømmen. St. Barts er en af de dyrere caribiske destinationer, hvilket holder mange turister væk. Det er dog i den grad muligt at komme dertil. Bl.a. kan man kombinere den større ø St. Martin med en par dage på St. Barts.

image

EKSTRAVAGANT:

Det faktum at St. Barts i den grad er uturistet gør også, at det ekstravagante kommer til live. Øen er nemlig de kendtes legeplads, hvor de kan slippe væk fra papparazzier og større mængder mennesker. På St. Barts finder man nogle af Caribiens mest luksuriøse villaer – villaer som også I kan leje. Spejder I ud over kysten, så vil I også se store yachts, hvor de rige hygger sig i det evige solskin.

5

Hurtige facts om St. Barts

Fact # 01

Gns. temp. sommer (MAJ-OKT)

29O

Fact # 02

Gns. temp. vinter (NOV-APR)

26O

Fact # 03

Valuta

EUR,USD

Vidste du, at St. Barts var under svensk styre fra 1784 til 1878? Når man går rundt i hovedbyen - Gustavia, som i øvrigt også stammer fra det svenske sprog - kan man bl.a. se svenske gadenavne.

Vidste du, at St. Barts er kendt som den mest glamorøse ø i hele Caribien? Langt størstedelen af Hollywoods stjerner ferierer på St. Barts.

Fact # 04

Indbyggertal

10.000

Fact # 05

Dagligt madbudget pr. person, DKK

450,-

Andre tilbud

Bahamas

Caribien

Bahamas

Krydstogt

Caribien

Krydstogt

Cayman Islands

Caribien

Cayman Islands

Tobago

Caribien

Tobago

  • Trelde Næsvej 95, 7000 Fredericia 
  • CVR: 37555495
  • Tlf: 71 74 72 71
  • Alle ugens dage fra kl. 10-22
© 2019 caribia.dk - Alle priser og informationer er vejledende og vi tager forbehold for fejl, prisstigninger, ændringer og udsolgte elementer (fly, krydstogt, hoteller mm.) Medlem af Rejsegarantifonden (Reg.nr 2688)