Få skræddersyet

Din rejse til Tobago

image

Tobago er et af Caribiens mest rå og autentiske rejsemål.

Tobago kendetegnes ved den utrolige og uberørte natur, øde men smukke sandstrande og charmerende fiskelandsbyer. Her findes der ingen butikker som Gucci, Prada eller andet luksuriøst, men derimod det ægte og rå Caribien. Øen giver et klart billede af, hvordan alle caribiske øer engang har været, og alene dette er en helt fantastisk oplevelse. 

 

Tobago er en af de mindst, hvis ikke den mindst, udviklede ø i hele Caribien. Her finder du vidunderlig smukke bugter med hvidt sand og smaragdgrønt vand, vandfald og regnskov. Landet er for jer,  som ikke behøver luksus, men til gengæld byder øen på ægte caribisk charme. 

 

Ønsker I at leve på samme vilkår som de lokale, vandre igennem regnskov, se vandfald og opleve nogle af Caribiens hemmelige strande? Så er Tobago lige noget for jer. I får muligheden for at opleve en autentisk del af Caribien, som stadig er uspoleret og uden turister. 

 

Vi anbefaler, at kombinere øen med en anden destination. I får derved muligheden for at opleve mere af skønne Caribien, og fuldender jeres caribiske eventyr. Øen kombineres ofte med Barbados, som I kan læse mere om her.

 

I står overfor en absolut uforglemmelig rejse, hvor I får muligheden for at skabe minder, som kun får har.

 

Din rejse til Tobago

  • Vandsport
  • Natur
  • Strand
  • Golf
  • Uturistet
image

VANDSPORT:

Hvis I har lyst til vandsport på Tobago, så finder I det ved den flotte strand Pigeon Point. Her udbyder Radical Sports Tobago alt fra windsurfing til kitesurfing og stand up paddleboarding. På bestemte dage kan man melde sig på en tur, hvor man paddle boarder fra Pigeon Point Beach ud til en mangrove. Dette sker om aftenen, hvor det er helt mørkt. Ude i mangroven vil man pludselig se lys under vandet, hver gang man laver en bevægelse. Det er plankton, som lyser op, når der er aktivitet. Dette kaldes bioluminescense, og er et helt unikt fænomen. Når man svømmer i mangroven om aftenen, lyser hele kroppen op, hvilket gør det til en magisk aften – alt sammen i samarbejde med de hyggelige guttere fra Radical Sports Tobago.

image

NATUR:

Naturen på Tobago er yderst spektakulær, hvilket bl.a. skyldes seværdigheder som Argyle Waterfalls og Main Ridge Forest Reserve – verdens ældste, beskyttede regnskov på den vestlige halvkugle. Mere end halvdelen af øens fuglearter lever i denne regnskov, hvor man også kan være heldig at se leguaner, frøer og sommerfugle. Trænger I til at blive kølet af efter en lang dag i regnskoven, så slut eventyret af med en tur til Argyle Waterfalls, hvor I kan bade i tropiske omgivelser.

image

STRAND:

Selvom Tobago ikke er et oplagt rejsemål for en badeferie, så kan I på jeres udforskning af øen alligevel opleve strande, som I aldrig ville have været foruden. Dette inkluderer Englishman’s Bay og Pirate’s Bay, som begge ligger på den fantastiske vestkyst. En anden populær – og den bedst kendte strand, er Pigeon Point Beach. Her betaler man et mindre beløb for overhovedet at komme ind til området, hvor stranden ligger. Det er de få kroner værd, da stranden er én af de bedste på øen. Vi vil ikke anbefale Tobago som en decideret strand-destination, men kommer I forbi, så anbefaler vi ikke at forlade øen, før I har set nogle af dem.

image

GOLF:

Hvis I er kommet til Tobago for at opleve naturen, strandene og kulturen, men også ønsker at spille golf, så anbefaler vi at bo på Magdalena Grand Beach Resort, som ligger i området, Plantations. Hotellet har sin egen 18 hullers golfbane tilknyttet. Den ligger i flotte omgivelser i forlængelse af hotellet. Banen tilbyder dramatisk udsigt over havet, som bruser blot meter fra banen.

image

UTURISTET:

Tobago er en af de mindst turistede rejsemål i Caribien, og man kan straks mærke dette når man kommer til øen. Øen er gået fri fra masseturismen, som istedet har ramt Tobago’s naboø – Trinidad. På Tobago kan I nemt køre eller gå rundt en hel dag uden at se mere end en håndfuld turister, hvilket er meget unikt for en så speciel og autentisk destination. Tobago er stadigvæk ved at omstille sig til at tage imod flere turister, hvilket er en hård proces. De lokale skal lære hvordan man håndterer turister, mens turister skal lære folket på Tobago at kende..

5

Hurtige facts om Tobago

Fact # 01

Gns. temp. sommer (MAJ-OKT)

29O

Fact # 02

Gns. temp. vinter (NOV-APR)

27O

Fact # 03

Valuta

TTD,USD

Vidste du, at bøgerne om Robinson Crusoe og Treasure Island er baseret på beskrivelser af Tobago.

Vidste du, at regnskoven på Tobago - Main Ridge Forest Reserve - er den ældst beskyttede regnskov på den vestlige halvkugle?

Fact # 04

Indbyggertal, mio.

1,3

Fact # 05

Dagligt madbudget pr. person, DKK

300,-

Andre tilbud

Caribien

Dominica

Barbados

Caribien

Barbados

Jamaica

Caribien

Jamaica

Aruba

Caribien

Aruba

  • Trelde Næsvej 95, 7000 Fredericia 
  • CVR: 37555495
  • Tlf: 71 74 72 71
  • Alle ugens dage fra kl. 10-22
© 2019 caribia.dk - Alle priser og informationer er vejledende og vi tager forbehold for fejl, prisstigninger, ændringer og udsolgte elementer (fly, krydstogt, hoteller mm.) Medlem af Rejsegarantifonden (Reg.nr 2688)