Pas, visum & SFI

Pas og visum

Det er den rejsendes pligt at undersøge pas/visumbestemmelser og være opmærksom på at have alle gyldige rejsedokumenter med sig på rejsen. Børn skal have eget pas.

Caribia Travels har ansvaret for at informere på bedst mulig vis om de gængse visumregler for EU/EØS borgere, som rejser til udlandet, men kunden skal også læse disse regler. Passet skal i mange lande uden for Europa være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst til Danmark.

Alle som rejser til eller via USA, skal minimum 72 før rejsen påbegyndes, søge om elektronisk visum. Dette gøres via systemet ESTA. Du kan ansøge om visum her.

https://esta.cbp.dhs.gov/esta. Man får som regel svar på ansøgningen så snart man har gennemført og betalt.

Der går højst 48 timer, hvis alt er i orden.

Bemærk at ESTA-ansøgningen koster 14 USD, som betales ved afslutningen på ansøgningen. Efter godkendelse virker ESTA-ansøgningen i 2 år. Det er vigtigt at pointere, at du ikke kan opholde dig længere end 90 dage i USA med dette visum. Skal du opholde dig længere end 90 dage, skal du tage kontakt til den amerikanske ambassade. Hvis man tidligere er straffedømt i Danmark, skal ambassaden kontaktes. Når rejsen går til andre lande end USA, bør visumregler tjekkes hos diverse konsulater og ambassader.

Vær opmærksom på, at der som regel kræves visum i forbindelse med transit i lufthavne. Visumformaliteterne skal være i orden før afrejse og kunne dokumenteres ved check-in i Danmark. Der henvises ydermere til Udenrigsministeriets anbefalinger og rejsevejledninger på www.um.dk samt information vedrørende vaccinationer på www.sikkerrejse.dk.

Til USA er der indført krav om, at alle nordiske turister som rejser til eller via USA skal have et elektronisk maskinlæsbart pas. Besøgende som ikke har nordisk pas må selv tjekke om de trænger visum til USA. Dette bør gøres i god tid inden afrejse. Visum til Cuba skal købes hjemmefra og kan købes hos Caribia Travels. Ved visumbestemmelser til andre lande, vil vi oplyse om disse udfra de nyeste informationer på www.um.dk. Det er derudover den rejsendes pligt selv at undersøge eventuelle visumkrav til de enkelte steder som han/hun rejser til eller via. Se også www.um.dk, for mere information.

Flyselskaberne er pålagt at registrere dine oplysninger før afrejse til USA, som en anden del af Secure Flight Information.

I disse oplysninger skal du bl.a. skrive dit navn, adresse på overnatningssted mm. Myndighederne i USA kan bede om en hotelvoucher eller anden skriftlig bekræftelse på overnatningssted.

For rejser til Cuba og Australien kræves der visum for de fleste nationaliteter. Dette skal igen gøres i god tid inden afrejse, for at sikre sig mod eventuelle forsinkelser. Visum til Cuba og Australien kan du købe hos Caribia Travels

SFI – Secure Flight Information

Pr. 31 oktober 2009 indførte de amerikanske myndigheder anden del af lovgivningen om “Secure Flight Information, som med medførte en skærpning af nødvendige passageroplysninger, som skal sendes inden afrejse til USA.

Årsagen er et ønske om at gøre det så enkelt som muligt for passagerer at komme igennem den amerikanske indrejsekontrol, også kaldet immigration. Derfor skal der før afrejse være samlet en række oplysninger om passagererne. Den rejsendes fulde navn som det fremgår af passet samt køn og fødselsdato.

Alle oplysninger skal være registreret hos flyselskabet senest 72 timer før afrejse. Får man ikke indsendt denne ovenstående information eller indsender ukorrekte oplysninger, kan det få store konsekvenser for den rejsende, hvilket bl.a. kan medføre forbud mod indrejse i landet.

Køber kunden et nyt pas efter køb af rejsen, er det kundens eget ansvar at opdatere disse oplysninger til flyselskabet. Dette er det såkaldte APIS.

Caribia Travels kan ikke holdes ansvarlig for sidstnævnte.

Caribia Travels tager forbehold for trykfejl.

  • Trelde Næsvej 95, 7000 Fredericia 
  • CVR: 37555495
  • Tlf: 71 74 72 71
  • Alle ugens dage fra kl. 10-22
© 2019 caribia.dk - Alle priser og informationer er vejledende og vi tager forbehold for fejl, prisstigninger, ændringer og udsolgte elementer (fly, krydstogt, hoteller mm.) Medlem af Rejsegarantifonden (Reg.nr 2688)